Åbningstider: Hverdag 17-21 | Weekend 12-21

Peter Fjelstrups vej 12, 3250 Gilleleje

Velkommen til
Spisehuset Bolværket

Spisehuset Bolværket er en del af Kulturhavn Gilleleje, der er opført af Gilleleje Brugsforening a.m.b.a. og indviet i 2016.

Lokalt og jordnært

Spisehuset Bolværket har en klar holdning til råvarer af høj kvalitet – og vi værdsætter det gode værtskab. Vi tager afsæt i det jordnære og bruger så vidt muligt lokale råvarer. Spisekortet byder på et årstidskøkken, stenovnsbagte gourmetpizzaer, velsmagende hverdagsmad og langbordsmiddage – ofte med et særligt tema. Alle vores retter er skabt fra bunden med inspiration fra danske og udenlandske gryder.

Fra den store brændefyrede stenovn bliver der serveret gourmetpizzaer med sprøde, tynde
grov bunde, frisk mozzarella og udvalgt fyld.

Om Kulturhavn Gilleleje

Kulturhavn Gilleleje er i dag et åbent, levende og bæredygtigt mødested, hvor alle er velkommen året rundt. Her finder du også Gilleleje Bio med to topmoderne biografsale, landets (nok) smukkeste bibliotek, et udstillingsgalleri samt Kulturbroen og Mezzaninen. I Kulturhavnen kan du opleve koncerter, kulturarrangementer og andre events for store og små gæster. Rygraden i mange af Kulturhavnens aktiviteter er de cirka 190 frivillige, der sammen med brugerne søger for et righoldigt program året rundt.

Kulturhavnen rummer foruden Spisehuset Bolværket også Gilleleje Bio, Gilleleje Bibliotek, et udstillingsgalleri samt Mezzaninen, hvor der er debat- og kulturarrangementer året rundt. Kulturbroen er Kulturhavnens udendørsanlæg med plads til bl.a. musik- og sangarrangementer.

Denne hjemmeside bruger nødvendige cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til at yde nødvendige funktioner. Derfor accepterer du dette ved brug af hjemmesiden. Vi bruger ingen marketing, statisk eller analyse cookies.